tirsdag den 14. juli 2015

Kvinder, der bruger børn mod mænd

Jeg har desværre hørt om alt for mange kvinder, der bruger deres børn mod deres mand/kæreste hvis de går fra hinanden. I de fleste tilfælde, hvis forældrene går fra hinanden, især når børnene er små, er det moren der har barnet størstedelen af tiden. Heldigvis er der idag også mange, der har lige deleordninger, så hver forælder har børnene en uge af gangen el. lign.
Men er der bare den mindste smule, som kvinderne synes, at mændene gør forkert, så ser man desværre tit, at kvinderne ikke vil lade mændene se deres børn, og på den måde bruger børnene til at styre mændene og få deres vilje. Min mening er, at de er nogle åndsvage kællinger (undskyld sproget).
For det første: bare fordi du er en kvinde, og det er dig der har båret rundt på barnet i 9 måneder inden det blev født, giver det dig ikke første ret. Du og din mand er lige meget forældre til barnet.
For det andet: Det er ikke børnenes skyld, at forældrene ikke kan enes, så hvorfor skal det gå ud over dem? Tænker du på, at når du forbyder faren at se sit barn, slæber ham i retten og hvad du nu ellers kan finde på, så er det ligeså meget barnet det går ud over? Barnet får ikke lov at se sin far, og med tiden vil barnet blive stort nok til at forstå, at mor og far ikke kan enes. Har du tænkt over, at dit barn bliver ulykkelig over disse ting?

Jeg ved selvfølgelig godt, at det langt fra er alle der er sådan. Men der er desværre stadig mange der er. Og jeg siger da heller ikke, at det kun er kvinderne der er nogle kællinger, mændene kan skam også være det, men idag vælger jeg at kigge på de eksempler hvor det er kvinderne, fordi det er det jeg selv har mest erfaring med.

Noget jeg især synes er absurd, er når forældrene blander børnene ind i konflikten, ved at snakke dårligt om den anden forælder foran barnet.

Et eksempel fra nogen jeg kender er, at moren til barnet vil have fuld forældre myndighed og har slæbt faren i retten, fordi hun mener at faren er flyttet for langt væk fra barnets børnehave og skole. Moren taber (heldigvis), men en dag under sagen kommer barnet hjem til faren, og under aftensmaden spørger barnet: "Far, mor siger at du har stjålet fra hende. Hvorfor har du gjort det?". Det skal lige nævnes, at barnet på dette tidspunkt er 4 år gammelt.

Hvad er meningen med dette? Jeg forstår simpelthen ikke hvad man får ud af det. Tag jer nu sammen derude, og tænk over hvad i udsætter jeres børn for!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar